Kokosolie

kokosolie

Her kan du se et eksempel på kokosolie. Koldpresset kokosolie fra Bodylab.dk

For nogle år tilbage var kokosolie meget udskældt, men nu bliver det rost til skyerne. Men hvad er sandt, og hvad er falsk af alle de udsagn, der florerer omkring kokosolie? Bør vi bruge det eller holde os langt væk fra det? Vi afmystificerer hermed produktet kokosolie.

På internettet er det i hvert fald ikke svært at finde en masse gode egenskaber ved kokosolie. Faktisk er der ikke meget, der tyder på, at der er noget dårligt overhovedet at sige om kokosolie. Og det er der som sådan heller ikke, hvis bare du bruger din sunde fornuft, og sådan er det vel reelt set med alt.

Hvad er kokosolie godt for?

Når du står med et glas kokosolie, så er det højst sandsynligt fast og hårdt som fedt eller palmin, og det bliver det ved med at være, til temperaturen overstiger 24° C. Kokosolie kan tåle meget høje temperaturer uden at miste sine gode egenskaber og uden at danne transfedtsyre.

Kokosolie indeholder desuden en stor mængde laurinsyre, som er godt for dit immunforsvar, da det er antibakterielt og har svampedræbende virkning.

Der er nogen, der mener, at kokosolie hører under kategorien helsekost, men der er ingen forskning der bakker denne påstand op. Men det er klart, at det er sundere end animalsk fedt.

Kokosolie kan bruges til andet end madlavning – sandt eller falsk

Det er helt korrekt, at da kokosolie har en fast konsistens, kan du bruge den som creme – i ansigtet og på resten af kroppen – til læbepomade og røde babynumser, til massageolie, til hårkur, til øjenmakeup- og sminkefjerner, til potefedt til dyr og meget andet.

Du kan også komme det i kager, konfekt, smoothies, is, bærmousse m.m., og som sagt kan du stege i det. Kokosolie smager af, hvad det er – kokos. Så er denne smag ikke blandt dine favoritter, skal du ikke bruge olien til madlavning, for den kan smages.

Kokosolie er bare et mere fancy navn for palmin – sandt eller falsk

Nej, nej, nej, nej, nej! Det er helt forkert. Palmin er nemlig et restprodukt fra kokosolien. Palmin er raffineret kokosfedt.

Der er ikke forskel på kokosolie – sandt eller falsk

Jo, det er der. Der er stor forskel ikke alene på prisen. Og du får, hvad du betaler for. Den økologiske, koldpressede jomfru kokosolie er lavet af det inderste kød af kokosnødder, den har ikke været opvarmet og indeholder ingen tilsætningsstoffer.

Den raffinerede olie er derimod renset ved skrappe metoder med eksempelvis natriumhydroxid – et andet navn for kaustisk soda og lud. Nogle gange bliver der i stedet brugt petroleum til udrensningen. Disse skrappe midler gør naturligvis noget ved både smag og duft af kokosolien, hvorfor der tilsættes aroma- og smagsstoffer.

Kokosolie er slankende – sandt eller falsk

Ingenting er slankende, alt feder, hvis du ikke bruger din sunde fornuft, men kokosolie sætter sig ikke på sidebenene, kroppen bruger det i stedet til at skabe energi, forhøje kropstemperaturen og sætte gang i stofskiftet. På den måde forbrændes kalorier nemmere og hurtigere.

Kokosolie kan helbrede kræft – sandt eller falsk

En australsk undersøgelse skulle have resulteret i, at kokosolie skulle kunne nedbryde 93 % tyktarmkræftceller på to dage. Hvis det var sandt, havde vi nok hørt noget mere om det. Vi skal nok bruge et noget mere dybdegående og længerevarende undersøgelse til at bevise den påstand.

Kokosolie er godt for hjertet – sandt eller falsk

Det er bevist at kokosolie er med til at øge mængden af det sunde kolesterol i kroppen, som kan være medvirkende til at forhindre åreforkalkning og blodpropper, men desværre øger det også – dog i mindre grad – mængden af det dårlige kolesterol.

Økologisk kokosolie

Nu ved du lidt mere om kokosolie. Men husk, at du skal vælge den økologiske, koldpressede jomfru kokosolie for at få de bedste egenskaber.