Home » Desserter » Små hindbærtærter

Små hindbærtærter

By , 14. oktober 2015, In Desserter, Snacks
Screen Shot 2015-10-14 at 14.31.44

Er frugttærter ikke bare fantastiske? Det er der tilsyneladende en del der synes, i betragtning af hvor populær opskriften på jordbærtærte (http://www.fitnessopskrifter.dk/jordbaertaerte/) har været. Så her kommer der en opskrift på en hurtig og lækker mini-hindbærtærte. Jeg har tilladt mig at bruge en Minimum Bar som bund, da den ikke er helt ulig en marcipanbund i konsistensen. Vil man have gele ovenpå sin frugttærte er det blot at overhælde den med lidt hindbær- eller hyldeblomstsaft, hvori der er opløst lidt husblas.

Ingredienser

  • 1 Minimum Deluxe Bar, Chocolate Chip Cookie Dough
  • 5 g mørk chokolade
  • 100 g Cheasy skyr, pære & vanilje
  • 20 g øko fløde 38 %, pisket til flødeskum
  • 1/2 blad husblas
  • 1/2 tsk vaniljesukker
  • Lidt citronsaft
  • 75 g friske hindbær

Fremgangsmåde:

  1. Knæk proteinbaren i mindre stykker, og fordel dem som en bund i en lille tærteform. Deluxe barernes konsistens er meget blød, så det gøres ganske let.
 
  1. Overtræk bunden med smeltet chokolade, og sæt på køl.
 
  1. Sæt husblas i blød i koldt vand i 5 minutter. Opløs den herefter i et vandbad sammen med ganske lidt citronsaft.
 
  1. Rør først lidt af skyren sammen med den smeltede husblads, og rør så resten af skyren i – på den måde kommer der ikke klumper af husblads, som følge af for store ændringer i temperaturen. Rør så sammen med flødeskum og vaniljesukker (det smager som råcreme!).
 
  1. Hæld skyrblandingen i tærtebunden, og sæt på køl. Efter 15 minutter kommes der hindbær på toppen, så de når at synke lidt ned i cremen inden den stivner.
 
  1. Efter yderligere en halv time på køl er tærten klar til servering.
Næringsindhold
per portion
per 100 gram
Kalorier  
381  
141,1  
Protein  
31  
11,5  
Kulhydrater  
21  
7,8  
Fedt  
16  
8,9  

Kommentarer

kommentarer