Nedenfor kan du læse om en række kosttilskud, der ofte bliver benyttet i sammenhæng med fitness, træning og vægttab. Det er altid vigtigt, at man ikke betragter disse midler som en mirakelkur, da der på ingen måde er noget belæg for sådan. I øvrigt bør man læse ordet kosttilskud, som det egentlig er. Nemlig et tilskud til kosten.
Proteinpulver: For at dække ens proteinbehov, der er utrolig højt, hvis man træner meget, bruger mange proteinpulver. Protein er nemlig uundværligt, når kroppen genopbygger og reparerer celler. Mange bruger pulveret, der findes som både vegetabilske og animalske kilder, for at restituere hurtigere efter en træning og for at føle, at træningen giver pote.
BCAA: Muskulaturen består af 3 dele proteiner – en af de tre dele er forgrenede aminosyrer. Disse hedder på dansk leucin, isoleucin og valin. Navnet skyldes altså de engelske navne. Aminosyrerne er vigtige for at dække ens behov, der blot stiger, når man træner. BCAA kan kun tilføres kroppen udefra, og især denne gruppe er fordelagtig – den går direkte med blodet til selve skeletmuskulaturen.
Slankepiller: Hvis man ønsker at tabe sig, skal man selvsagt omlægge sin kost og ændre sin livsstil. Mange bruger dog slankepiller som en hjælpende hånd for at opnå ønsket. Der findes forskellige typer slankepiller – nogle hæmmer fedtoptagelsen, andre hæmmer appetitten og derudover findes også slankepiller, der optimerer energiomsætningen.
Pre workout: 30-45 min. inden træningen vælger flere og flere at indtage et pre workout produkt, der indeholder stoffer såsom koffein, vitaminer, kreatin, citrulline Malate, tyrosine og aminosyrer. Dette gøres, da fokus i dag ofte er på, hvad man indtager inden træningen. Formålet er at øge udholdenheden, således præstationen fremmes. Et pre workout produkt kan dog ikke erstatte et måltid.
Weight gainer: For at opbygge muskelmassen og øge vægten vælger nogle at anvende weight gainer som et kosttilskud. Dette består af 25-40 % protein, og resten er kulhydrater. Disse frigiver insulin, som medfører en bedre optagelse af næringsstoffer. Derudover sikrer kalorieindtaget et kalorieoverskud. Proteinerne er uundgåelige, når muskelmasse skal opbygges. Kombiner produktet med træning for resultater.
Fiskeolie: Omega-3 fedtsyrer er alfa og omega for ens krop – kroppen kan bare ikke selv danne dem. Derfor er det nødvendigt, at disse tilføres kroppen udefra. Mange føler dog, at det er svært at indtage nok via eksempelvis fed fisk. Derfor anvender de fiskeolie – enten flydende eller som kapsler, da olien indeholder EPA og DHA og dermed omega-3 fedtsyrer.
Kreatin: Kreatin er kendt for at øge muskelstyrken samt fremskynde restitutionen. Mange bruger kreatinpulver som et pre workout produkt for at få hurtig energi og sikre sig, at man kan holde længere til træningen. Kroppen danner selv kreatin – 1 g. dagligt. Og gennem kosten får vi også omtrent 1 g. Som præstationsfremmende middel er dette dog ikke nok. Derfor tager mange lidt mere som tilskud.