Jeg er nok ikke den eneste, der er noget så træt af at sommeren nu ser ud til at have forladt os for i år. Men vejret skal ikke diktere om jeg skal spise is eller ej! Så her kommer en vaskeægte protest-is mod det dårlige vejr – kan evt. nydes i bar overkrop og solbriller under en standerlampe.
Den er inspireret af en Jamie Oliver dessert, med ananas og knuste mynteblade – og kombinationen fungerer bare perfekt! Jo sødere en ananas du kan få, jo bedre. Ellers kan du tilsætte rørsukker – der går alligevel lang tid inden sixpacken igen kan vises frem …
Ingredienser
- 1/4 ananas, godt moden
- Finthakkede mynteblade, efter smag
- Evt. lidt rørsukker