Flæskestegssandwich er ikke ligefrem noget de fleste forbinder med fitness eller sund kost. Nej, det er nok snarere noget på den lokale grill, med dåserødkål og 3 slatne stykker flæskesteg. Men som med de fleste ting kan man, såfremt man selv laver maden fra bunden, faktisk lave en ganske sund sandwich, der smager dødlækkert! Og der er ikke pære og spidskål i fordi det er ”fitness”, men fordi det klæder svinet (om man så må sige) umådeligt godt!
Så sæt tænderne i den perfekte flæskestegssandwich, hvor der endelig er nok kød i! Har du en rest flæskesteg (http://www.fitnessopskrifter.dk/flaeskesteg-med-brun-sovs-maelk-og-glutenfri/) til overs fra aftensmaden, er den fikset i løbet af nul komma fem. I sandwichen på billedet har jeg brugt chilimarineret kamsteg, men porcetta er også fantastisk, eller bare en god marmoret kotelet i skiver. Så er der gains!
Ingredienser
- 150 g kold kamsteg, porcetta eller ribbenssteg
- 80 g grovbolle
- 2 g honning
- 1/2 pære (ca. 50 g)
- 2 tsk balsamico
- 1-2 tsk stærk dijonsennep
- 30 g spidskål, fintsnittet