Home » Aftensmad » Grillet sandwich med mozzarella og lufttørret skinke

Grillet sandwich med mozzarella og lufttørret skinke

By , 5. juli 2015, In Aftensmad, Egnet til grill
sandwich2 copy

En grillet sandwich er en klassiker. Men den kan altså være meget mere end en parisertoast med skinke og ost! Og på trods af de indeholder hvidt brød (*ironisk gys*) så kan de sammensættes med et ganske fornuftigt næringsindhold alligevel. Og der er også blive plads til lidt grønt deri.

 

Her kommer en hurtig, men dødlækker opskrift på en sandwich, med masser af smag og næring. Jeg ynder selv at hælde et par stykker i gabet efter træning, men de er ret mættende, så med en salat ved siden af, kan sandwichen også anvendes som en let og hurtig aftensmad. Velbekomme.

Ingredienser

  • Pr. sandwich:
  • 50 g (2 skiver) flute, fx baguette eller ciabatta
  • 50 g lufttørret skinke, parma eller serrano
  • 50 g frisk mozzarella
  • 40 g skæreost 10%
  • 20 g pikantost
  • 25 g cherrytomat
  • 25 g avokado
  • 20 g salatblade
  • Frisk basilikum

Fremgangsmåde:

  1. Smør den ene skive brød med pikantost. Kom herpå skæreost, lufttørret skinke, cherrytomat i skiver, og til sidst mozzarella i skiver og basilikumblade.
  2. Grill sandwichen. Jeg bruger gerne en bordgrill, men et toastjern, eller en turn i ovnen på 200 grader, er også fint. Den er færdig når osten er smeltet og brødet er gyldent med mørke striber.
  3. Flæk sandwichen og kom avokado og salatblade i. Servér med det samme.
 
Næringsindhold
per portion
per 100 gram
Kalorier  
548  
185  
Protein  
41  
14,6  
Kulhydrater  
33  
11,8  
Fedt  
28  
10  

Kommentarer

kommentarer