Home » Andet » Havregrød a la gulerodskage

Havregrød a la gulerodskage

By , 10. december 2014, In Andet
havregroedgulerodskage

Har du svært ved at få nok grøntsager i løbet af dagen, eller søger du blot lidt inspiration til morgengrøden, så kig med her.

Et enkelt tip som 300 gram gulerod kan hurtigt puste nyt liv i den ellers vante grød. Toppet med kanelsukker og kerner minder duft og smag om gulerodskage, og samtidig startes dagen med et godt skud fibre, sundt fedt og en portion grøntsager. Ikke dårligt vel?

Af Erika Andersen

Ingredienser (1 portion, 10-15 minutter):

  • 50 gram havregryn
  • 2,5 dl jersey mælk
  • 1 scoop Bodylab whey 100, vanille smag
  • 15 gram solsikkekerner eller hakkede valdnøddekerner
  • Et nip salt
  • 300 gram gulerod (groft revet)
  • Kanelsukker – Bodylab strø og stødt kanel 2:1

Fremgangsmåde:

  1. Kom havregryn, mælk, salt og solsikkekerner i en gryde, og bring det i kog under jævn omrøring
  2. Kog grøden næsten færdig og rør først Bodylab whey 100 ud i, så det ikke klumper for siden at tilsætte revet gulerod. Ønskes gulerodssmagen ikke så kraftig, riv da gulerødderne meget fint, ellers benyt et groft rivejern
  3. Kom grøden i en skål og top med kanelsukker, gulerods flager og kerner
Næringsindhold
per portion
per 100 gram
Kalorier  
653  
118  
Protein  
50  
9  
Kulhydrater  
70,4  
12,8  
Fedt  
14,8  
2,7  

Kommentarer

kommentarer