Home » Aftensmad » Svinemørbrad med pikantost og serranoskinke

Svinemørbrad med pikantost og serranoskinke

By , 1. juni 2015, In Aftensmad
fyldtmørbrad

Denne smagsfulde ret er både nem, billig og sund. Det kan næsten aldrig gå galt, når man tager et godt stykke kød, propper det med friskost, og vikler det ind i bacon – eller som her serranoskinke, der bliver knasende sprødt.

Som et cremet tilbehør, foreslår vi her en fuldkorns linguine vendt i flødestuvet spinat. Og med en grøn salat ved siden af, går du helt sikkert ikke sulten i seng. Velbekomme!

Ingredienser

  • 500 g svinemørbrad
  • 100 g pikantost, 11 %
  • 80 g serranoskinke
  • evt. ristede champignons
  • havsalt
  • friskkværnet sort peber
  • 250 g fuldkornlinguine, frisk
  • 350 g helbladet spinat, frossen
  • 1 dl økologisk fløde

Fremgangsmåde:

 
  1. Krydr svinemørbraden med lidt salt og peber, og skær en dyb ridse hele vejen langs med kødet. Fyld denne med pikantost og vikl serranoskinke stramt om mørbraden, så ridsen lukkes – se billedet. Kom evt ristede champignons imellem serranoskinken og mørbraden, a la beef Wellington.
 
  1. Steges i ovnen, 25-30 minutter ved 200 grader. Efter stegning hviler kødet, mens du laver tilbehøret:
 
  1. Spinaten varmes på en pande – det gør ikke noget hvis den ikke er optøet inden den ryger på panden. Når det meste af væden er fordampet, tilsættes fløden og det hele gives et opkog. Herefter slukkes der for blusset, og der smages til med salt og peber.
 
  1. Kog linguine i letsaltet vand, efter anvisningen på pakken – typisk 3-4 minutter. Hæld vandet fra og vend sammen med den cremede spinat.
 
  1. Server fx som på billedet; med en salat af rucola, tomat, jordbær, samt lidt balsamico og limesaft.
Næringsindhold
per portion
per 100 gram
Kalorier  
652,7  
139,9  
Protein  
58,7  
12,6  
Kulhydrater  
43  
9,2  
Fedt  
27,3  
5,9  

Kommentarer

kommentarer