Når det bliver efterår bugner supermarkederne med flotte orange hokkaidogræskar. De har et højt indhold af fibre, vitaminer og mineraler, men hvad skal man lige stille op med sin hokkaido? Man kan fx lave græskarsuppe til de kolde efterårsdage!
Denne suppe er cremet og krydret, og græskarets og kokosmælkens sødme spiller perfekt sammen med den stærke chili og skarpe ingefær. Er man på cut, kan man godt undlade kokosmælken og på den måde spare en del kalorier – bare husk at tilsætte lidt mere væske end ellers.
Som det ses spiser en person mellem 300-400 kcal af sådan en portion, og suppen kan sagtens suppleres med noget kød, hvis man ønsker et højere proteinindhold i måltidet. Dropper man kokosmælken sparer man 68 gram fedt, og hele portionen vil ikke indeholde mere end 245 kcal!
Af Nikolaj Bach Nielsen
Ingredienser (1 portion, 2-3 personer):
- 1 hokkaidogræskar (cirka 500 gram efter skrælning)
- 1 spsk spidskommen
- 1 spsk olivenolie
- 1 løg
- 3 fed hvidløg
- 1 spsk finthakket ingefær
- 2 store stærke chilifrugter
- 1 dåse kokosmælk (cirka 400 ml)
- 1 terning hønsebuillon
- 1/2 liter vand
- salt
- peber
- citronsaft
Tip: Server evt med basilikum, nogle dråber pesto, og ristet parmaskinke. Den salte smag fra parmaskinke og bacon går helt genialt sammen med græskar- og rodfrugtsupper.