Home » Aftensmad » Laksesteak med citronsovs og stegt spidskål

Laksesteak med citronsovs og stegt spidskål

By , 1. april 2015, In Aftensmad
laksesteak med citronsovs

Denne her ret er jeg lidt stolt af: Den er dejlig sund, hurtig at lave og smager rigtig godt.

Citron og laks er en klassisk kombination, men du har måske ikke stiftet bekendtskab med spidskål og pinjekerner sammen. I så fald skal du ikke lade dig afskrække, for selv om det måske lyder lidt bizart, er det dødlækkert og et tilbehør, som også kan bruges til mange andre retter.

Af Nikolaj Bach Nielsen

Ingredienser (2 personer, 40 minutters tilberedningstid):

  • 2 laksesteaks á 200 gram
  • 500 gram aspargeskartofler
  • Rosmarin, frisk
  • Timian, tørret
  • ½ spsk (10 gram) ekstra jomfru olivenolie
  • 500 gram spidskål
  • 15 gram pinjekerner
  • 1 spsk citronsaft
  • ½-¾ økologisk citron
  • 2 æggeblommer
  • 15 gram Philadelphia

Fremgangsmåde:

Ovnbagte asparges kartofler
  1. Skrub kartoflerne, men behold skrællen på. Kom kartoflerne i en gryde med letsaltet vand, der bringes i kog. De skal koge 5-6 minutter og herefter trække i vandet i yderligere 5-6 minutter
  1. Kartoflerne kommes i en bradepande og vendes i olivenolie, rosmarin, timian, salt og peber. Herefter bages de ved 200 grader, indtil de er gyldne og sprøde
Stegt spidskål med pinjekerner
  1. Rist pinjekernerne på en pande uden fedtstof. Det skal bare lige have lidt farve. Herefter kommes en smule olivenolie på panden og derefter fintsnittet spidskål. Skru varmen ned på lavt blus
  1. Når spidskålen er let brunet og stadig har lidt sprødhed, tages den af varmen og vendes i lidt citronsaft samt salt og peber. Serveres med det samme
Laksesteaks
  1. Krydr laksen med salt og peber. Steg ved høj varme i olivenolie eller smør; først på skindsiden, og dernæst på kødsiden. Alt efter tykkelsen og, hvor gennemstegt man ønsker sin laks, skal den have 2-4 minutter på hver side. Men pas nu på: Langt de fleste overtilbereder deres fisk, og det er altså synd
  2. Efter stegning skal laksen hvile et par minutter. Det perfekte tidspunkt til at lave citronsovsen:
Citronsovs
  1. I en lille gryde piskes æggeblommer sammen med citronsaften og sættes over svag varme, mens der stadig piskes. Hvis du har kogt grøntsager til retten, så tilsæt også en spsk af grøntsagsvandet. Blusset må endelig ikke være for varmt, for så får man altså røræg
  1. Når æggeblandingen begynder at tykne en anelse, røres Philadelphia i sovsen, der herefter tages af varmen. Smag til med salt og peber og servér med det samme.
Næringsindhold
per portion
per 100 gram
Kalorier  
753,5  
131  
Protein  
52,5  
9,1  
Kulhydrater  
60,5  
10,5  
Fedt  
33,5  
5,8  

Kommentarer

kommentarer

Related Posts

citronfromage

Instant (protein)citronfromage

In Desserter On 8. april 2015
lemoncheesecake

Lemoncheesecake (mælk- og laktosefri)

In Desserter, Low-carb On 29. marts 2015
aeblepandekager

Æblepandekager

In Desserter, Snacks On 26. marts 2015