Home » Proteinbarer » Lakridspibe-proteinbar

Lakridspibe-proteinbar

By , 15. november 2013, In Proteinbarer, Snacks
Lakridspibeproteinbar2

Med et kærligt nik til den famøse lakridspibe, har du nu mulighed for at lave intet mindre end en lakridspibe-proteinbar.

Den er nem at lave, den smager fantastisk og vil helt sikkert skabe et godt grin hos dem, du serverer den for.

Smagen af lakrids kommer fra det, der hedder “rålakridspulver”, hvilket kan købes i velassoterede supermarkeder. Er man til en gennemtrængende smag af lakrids, kan man sagtens putte mere pulver i, end der står i opskriften. Men, vær varsom, da smagen godt kan være lidt overvældende for nogle.

Du kan i øvrigt vælge at lave baren som en stille og rolig lakridsproteinbar, det vil sige uden pibeform og krymmel. Men, hvis der skal være fest, så kan det kun anbefales at man lader piben gå på omgang – Og har man børn, ja så synes de det er vældig skægt at være med til produktionen.

Ingredienser (10 barer)

  • 200 gram Bodylab Whey 100 neutral smag
  • 100 gram havregryn
  • 25 gram kakao uden sukker
  • 15 gram rålakridspulver (mængde afhænger af hvor vild man er med lakrids – max 25 gram)
  • 40 gram honning
  • 1,5 dl. vand
  • Pynte krymmel
  • Overtrækschokolade – minimum 70 % kakao

Af Rasmus Alenkær

Lakridspibeproteinbar

 

 

 

 

 

OBS: Næringsindholdet er uden overtrækschokolade.

Per portion = Hele portionen

Per 100 gram = Per bar (10 styk i alt)

Fremgangsmåde:

  • Det hele (dog ikke krymmel) blandes sammen og lægges efterfølgende i fryseren i cirka 30 minutter
  • Efter nedkøling kan man vælge at skære dejen ud i barer
  • Eller man kan gå hele vejen og forme små “piber”, hvilket gøres ved at rulle nogle tykke strimler ud, bukke den ene ende op og mase den lidt, -så ligner den siluetten af en pibe
  • Barerne, eller piberne, ovetrækkes med smeltet chokolade og dekoreres afslutningsvist med krymmel i den ene ende.
Farvel og tobak.
Næringsindhold
per portion
per 100 gram
Kalorier  
1356  
135,6  
Protein  
179  
17,9  
Kulhydrater  
106  
10,6  
Fedt  
22  
2,2  

Kommentarer

kommentarer

Related Posts

citronfromage

Instant (protein)citronfromage

In Desserter On 8. april 2015
laksesteak med citronsovs

Laksesteak med citronsovs og stegt spidskål

In Aftensmad On 1. april 2015
lemoncheesecake

Lemoncheesecake (mælk- og laktosefri)

In Desserter, Low-carb On 29. marts 2015