Home » Aftensmad » Råkostsalat med kylling

Råkostsalat med kylling

By , 24. marts 2014, In Aftensmad, Andet
råkost2

Denne salat er perfekt til madpakken: billig, lækker, let og rørende sund!

Spidskålen bidrager med den perfekte sprødhed, så selv efter en lang dag i tasken er der masser af crunch i salaten. Der er grøntsager fra hele farvepalletten og derfor et hav af forskellige vitaminer og mineraler og selvfølgelig masser af kostfibre.

Med et skud protein fra kyllingen og fedtsyrer fra cashewnødderne er der ikke noget at savne i dette måltid. Det skulle da lige være en lækker sursød dressing, så hvorfor ikke?

Gå ombord i dette velsmagende måltid, som du med god samvittighed kan spise løs af!

Ingredienser (3 portioner, 10 minutter)

  • 3 kyllingebryster, kogt eller stegt (600 gram)
  • ½ spidskål (250 gram)
  • 2 gulerødder (200 gram)
  • 2 røde snackpeberfrugter (250 gram)
  • 2 forårsløg (40 gram)
  • 50 gram granatæblekerner
  • 50 gram cashewnødder
  • 2 spsk ekstra jomfru olivenolie eller Bodylab hørfrøolie
  • 1 spsk sød chilisauce
  • 2 spsk citronsaft
  • 2 spsk soyasauce

Af Nikolaj Bach Nielsen

Fremgangsmåde:

  • Spidskål, forårsløg og peberfrugt snittes i tynde skiver, og guleroden rives på et rivejern. Kyllingen skæres i skiver og blandes med salaten
  • Olivenolie, chilisauce, citronsaft og soyasauce blandes sammen til en dressing. Herefter vendes dressingen i salaten
  • Cashewnødderne ristes hurtigt på en pande. Herefter strøs de på salaten sammen med granatæblekernerne.
Næringsindhold
per portion
per 100 gram
Kalorier  
560  
112  
Protein  
51,3  
10,3  
Kulhydrater  
25,7  
5,1  
Fedt  
28  
5,6  

Kommentarer

kommentarer

Related Posts

citronfromage

Instant (protein)citronfromage

In Desserter On 8. april 2015
laksesteak med citronsovs

Laksesteak med citronsovs og stegt spidskål

In Aftensmad On 1. april 2015
lemoncheesecake

Lemoncheesecake (mælk- og laktosefri)

In Desserter, Low-carb On 29. marts 2015