Home » Aftensmad » Stegt torskerogn med lyn-remoulade

Stegt torskerogn med lyn-remoulade

By , 20. marts 2014, In Aftensmad, Brød
torskerogn

Stegt torskerogn er lækkert! Man hører ofte, at man skal spise fisk to gange om ugen, fordi det er sundt. Og fisk er ganske vist rigtig sundt og indeholder gode fedtsyrer, D-vitamin, og protein – men fisk smager også fantastisk!

Nogle er lidt bange for fisk (man kunne jo komme til at bide i et ben – gys!), og så er det okay  at starte i det små. For eksempel med en omgang stegt torskerogn. Kan du ikke få frisk torskerogn, så køb dåseversionen og sørg for at få den med det højeste rognindhold (mærkeligt nok er det ikke altid de dyreste, der indeholder mest rogn).

Torskerogn kan selvfølgelig ikke serveres uden en god remoulade. Og nu hvor advarslen mod ikke-pasteuriserede rå æg er trukket tilbage, kan man røre en remoulade i løbet af ingen tid og med et lavere fedtindhold – almindelige rå æggeblommer egner sig nemlig meget bedre til piskning end den pasteuriserede version. Sørg blot for at spise lynremouladen med det samme, da den ellers kan falde lidt sammen.

Ingredienser (1 person, 15 minutters tilberedningstid)

200 gram torskerogn
2 skiver kernerugbrød
3 æggeblommer (70 gram)
½ tsk salt
1 spsk skyr (20 gram)
½ tsk gurkemeje
1 gulerod  (75 gram)
3 syltede drueagurker (90 gram)
Friskkværnet sort peber
Citron

Af Nikolaj Bach Nielsen

OBS: Har du købt frisk torskerogn, skal denne koges inden brug. Sæt blot bukserne (ja, det hedder de altså) til at simre i cirka 45 minutter i letsaltet vand. Efterfølgende skal den skæres i ekstra tykke skiver inden stegning, da den er mere porøs end dåseversionen.

Fremgangsmåde:

  • Skær torskerognen i tykke skiver. Herefter steges skiverne på en mellemvarm pande i rapsolie eller økologisk smør.
  • Når torskerognen er sprød og gylden på begge sider, er den klar til servering på rugbrød. Krydr med salt og peber og top med rigelig citronsaft og remoulade
Lyn-remoulade (OBS: rækker til to personer, så kun halvdelen af portionen er medtaget i næringsindholdet)
  • Pisk æggeblommerne stive med saltet. Brug en håndmixer og pisk i hvert fald i et minut. Æggeblommerne skal blive faste som en mayo.
  • Smag til med citronsaft, peber og eventuelt mere salt
Næringsindhold
per portion
per 100 gram
Kalorier  
528  
122,8  
Protein  
40  
9,3  
Kulhydrater  
47  
10,9  
Fedt  
20  
4,7  

Kommentarer

kommentarer

Related Posts

citronfromage

Instant (protein)citronfromage

In Desserter On 8. april 2015
laksesteak med citronsovs

Laksesteak med citronsovs og stegt spidskål

In Aftensmad On 1. april 2015
lemoncheesecake

Lemoncheesecake (mælk- og laktosefri)

In Desserter, Low-carb On 29. marts 2015