How about a nice big cup of… protein?
Kakao stammer oprindeligt fra Mexico. Legenden fortæller, at den slangelignende gud, Quetzalcóat (ej at forveksle med midgårdsormen!), bragte kakaobønnen til mennesket. Mennesket dyrkede således kakaotræet og lavede gudernes drik af dets frugter. Mayaerne og Aztekerne fremstillede en kakaodrik bestående af malede, ristede og afskallede bønner formet til små kager. Chili, vanilie og majsmel blev tilsat kagerne, der senere kunne rives over en kop vand og sødes med honning.
Ifølge sagnet skulle Atztekernes hersker, Montezuma, have drukket op mod 50 kopper gudedrik om dagen. Snak om choc-a-holic? Hvordan mon en ske overtrukket med proteinchokolade opløst i varm mælk ville være gået ind i stedet for den bitre gudedrik?
Til denne gudedrik skal kun benyttes fem hovedingredienser. En god, mørk, kvalitetschokolade, Bodylab whey 100, Bodylab Strø, lidt kvalitetskakaopulver og mælk. Lav den skinny eller på sødmælk, valget er dit.
Skal den være klassisk så brug whey med chokolade, ellers kan jeg varmt anbefale Whey 100 med blåbærsmag for en chokolade med mild smag og duft af blåbær. Eller hvad med en mere eksotisk variant med kokosundertoner? Prøv da Caribbean chocolate.
Hvis du finder det lige så hyggeligt, at sidde og røre med en ske i varm mælk, som jeg, eller blot ønsker en anderledes post-workout shake uden de store dikkedarer, så prøv den varme kakaoproteindrik nederst i opskriften.
Ingredienser (4-5 portioner, 10-15 minutters tilberedningstid)
Varm chokolade:
- 50 gram god chokolade, 85% kakao
- 25 gram Bodylab Whey 100, enten blåbær-, chokolade-, Caribbean chocolate smag
- 1 tsk fedtfattig kakao
- 1 tsk Bodylab Strø
- 4-5 små træskeer
- 250 gram mælk per kop chokolade.
Varm proteinkakao:
- 50 ml Jersey minimælk eller vand
- 35 gram Bodylab Whey 100, chokoladesmag
- 2 tsk fedtfattig kakao
- ½ tsk vanillesukker
- Vand
Næringsindhold for alle chokoladeskeer (eksklusiv mælk):
- 411 kalorier; 25 gram protein, 11 gram kulhydrat, 30 gram fedt
Næringsindhold per kop (inklusiv 250 ml Jersey mælk):
- 185 kalorier; 15 gram protein, 14.9 gram kulhydrat, 7 gram fedt
Nærringsindhold per kop proteinkakao (inklusiv 50 ml Jersey mælk):
- 196,7 kcal, 32.2 gram protein, 8 gram kulhydrat, 4 gram fedt
Af Erika Andersen