Skriger din indre bagemester på at blive sluppet løs og fatte skåle, gryder og piskeris, ja så det her lige et projekt for dig. Kagen består af halv chokoladekage og halv banankage fyldt og dækket med bananfrosting, overtrukket med et lag chokolade og som kronen på værket et lag vanilje- og bananfrosting.
Selvom det er en kage med en del elementer, er den ganske simpel at lave, og resultatet bliver en lækker, let, men snasket kage, der med alle elementer løber op i 160 kcal og godt 13 gram protein.
Velbekomme
Ingredienser (10 cupcakes);
- 250 gram moden banan
- 200 gram skyr 0,2% – fast skyr som den fra Levevis eller Thise mejeri
- 1 tsk vanillesukker
- 15 gram Bodylab whey 100, vanillesmag
- 45 gram blendet havregryn
- 3 æg – delt i blommer og hvider
- ½ spsk stevia rørsukker
- ½ tsk bagepulver
Frosting
- 15 gram blendet havregryn
- 1 æg
- 2 tsk kakao
- 35 gram Bodylab whey 100, chokoladesmag
- ½ tsk bagepulver
Vaniljefrosting
- 60 gram chokolade
- 150 gram skyr
- 2 tsk vanillesukker
Fremgangsmåde:
Topping:
- Blend bananen og bland mosen med skyr. Tilsæt whey og vanillesukker. Stil blandingen på køl
- Skyr og vanillesukker røres sammen og stilles på køl
Banan-dej:
- Bland 45 g blendet havregryn med 3 æggeblommer, 1/3 af banan/skyrtopping og ½ tsk bagepulver
- Pisk æggehvider med steviasukkeret til de er stive og rør 2/3 forsigtet i banandejen
Chokolade dej:
- Whey 100, 15 gram blendet havregryn, kakao og ½ tsk bagepulver blandes i en skål med bagepulver og samles med et æg. Til sidst røres den sidste 1/3 pisket æggehvide i
Bagning:
- Dejen fordeles således muffinsformen: Først et lag banandej efterfulgt af et lag chokoladedej og toppet med endnu et lag banandej
- Bages 17-22 minutter i en forvarmet ovn på 200 grader
- Lad kagen køle af helt af inden næste skridt
Samling af kagen:
- Fat en lille ske eller en skarp kniv og lav en fordybning i kagens to øverste lag. Her skal nemlig fyldes med banantopping
- Fyld banantopping i fordybningen og rundt på muffinen i et pænt afrundet lag. Kom dem alle i fryseren i 10-15 minutter, til toppingen er stivnet
- Smelt chokoladen i et vandbad og dyp overfladen af kagerne heri. Lad det stivne i køleskabet
- Fat en frysepose og fordel den sidste rest af banantoppingen op langs samlingen af posen
- Fordel vaniljeskyrblandingen over striben med banan. På denne måde vil der både komme en stribe vanilje og en stribe banan, når toppingen sprøjtes ud
- Sprøjt toppingen ud på kagerne og nyd en velfortjent bid
Næringsindhold:
- 1600 kalorier, 126 gram protein, 133 gram kulhydrat, 63 gram fedt
Næringsindhold per 100 gram:
- 178 kalorier, 14 gram protein, 14,7 gram kulhydrat, 7 gram fedt
Af Erika Andersen