Var det noget med en lille fiskefrikadelle, denne gang i nye klæder?
Denne version er fyldt med rejer og forårsløg, hvilket giver den klassiske fiskefrikadelle et smagsfuldt pift og et strejf af sommer. Dellerne er en rigtig sommerret, specielt hvis de serveres med nye kartofler, råkost eller grøn salat, store mængder citron og hjemmelavet remoulade, eller en velsmagende aftensmad som her med blandede grøntsager og rugbrød.
Det kan helt klart anbefales at lave sin egen fiskefars af fersk hakket fisk, frem for at købe en færdigrørt fiskefars. Smagen taler for sig selv og farsen bliver knap så våd, hvilket giver et bedre resultat i sidste ende.
Den hjemmelavede remoulade kan du finde her.
Af Erika Andersen
Ingredienser
- 400 gram hakket torsk eller anden lys fisk
- 1,5 spsk hvedemel
- 1 æg
- 1 dl Jersey minimælk
- 160 gram rejer
- 50 gram forårsløg
- 50 gram løg
- Salt og peber
- Olivenolie (stegning)








