Denne opskrift er til dig, der spiser for at øge vægten, men samtidig vil have et højt indtag af grøntsager.
Mange der spiser for større muskelmasse klager over, at de ikke kan få nok kalorier, hvis de samtidig skal spise mange grøntsager, der som bekendt mætter meget i forhold til næringsindholdet, men er rørende sunde. I denne opskrift toppes den herlige kombination af kød og grønt med en ordentlig skudefuld cheddarost, der giver næringsindholdet et hak opad.
Er man i stedet på diæt, kan man droppe gratineringen og blot nyde, hvordan squashen går i forbindelse med fyldet og tager masser af smag fra oksekødet. Fyldet er desuden også glimrende som fyld i vores glutenfri tortillas, der også kan gratineres.
Med en enkelt portion er du allerede langt over de anbefalede 600 gram grønt om dagen – og fra et varieret udvalg af grønt. Og inden der råbes vagt i gevær, over det mættede fedt fra cheddarosten, så tag lige et kig på artiklen om mættet fedt, fra første udgave af Træningsmagasinet her: http://bit.ly/traeningsmagasinet1.
Ingredienser (2 portioner, 60 minutters tilberedningstid)
- 2 store squash á cirka 1 kilo stykket
- 1 spsk stødt spidskommen
- 2 tsk tomatpure
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 2 tsk olivenolie
- 1 løg, grofthakket
- 500 gram hakket oksekød, 8%
- 150 gram frisk tomat, skåret i halve
- 100 gram hvidkål, skåret i strimler
- 100 gram gulerod, skåret i tern
- 1 mild chili, finthakket
- 100 gram skyr, 0,2 %
- 100 gram revet cheddar, 34%
- Havsalt
- Friskkværnet sort peber
Af Nikolaj Bach Nielsen
Obs: “Per portion” angiver næringsindhold for hele retten








