Oprindelig er tortillas lavet af en fast dej baseret på majsmel og vand, som bliver klappet ud og bagt. Min muskelvenlige wrap er baseret på halvt majsmel/halvt affedtet mandelmel og en dej, der mest af alt minder om tynd pandekagedej. Det gør dem yderst lowcarb med kun 5,5 gram kulhydrat per styk og ikke mindst hurtige og lette at lave.
Disse tortillas er fyldt med laks. Laks og majsmelets gennemtrængende sødme går overraskende godt sammen. Med lidt knas og friskhed fra gulerod, agurk samt det lidt stærke strejf fra revet peberrod komplementeres fedmen fra avokado og laks upåklageligt.
Kun fantasien sætter grænser, når det kommer til fyldet i en tortilla, så jeg kan kun anbefale at komme ud i køkkenet og eksperimenter med råvarer og krydderier.
Af Erika Andersen
Obs: Næringsindhold per portion er for seks tortillaer uden fyld, mens næringsindholdet per 100 gram gælder for én tortilla
Ingredienser
- Tortilla (giver seks store):
- 3 æg
- 40 gram majsmel
- 40 gram affedtet mandelmel
- 1 knsp salt
- 2,5-3 dl vand
- Eventuelt 0,5 spsk olie
- ------------------
- Fyld (valgfrit):
- 500 gram røget laks i skiver
- 2 avokadoer
- 3 gulerødder
- 150 gram agurk
- 120 gram pikantost, 3 % fra Levevis
- Frisk revet peberrod








