Home » Desserter » Gulerods(lag)kage

Gulerods(lag)kage

By , 3. maj 2014, In Desserter
gulerodskage2

Dette er en kage, som egner sig til hverdag og fest. Den er virkelig velegnet, hvis man får gæster på besøg, som ikke er til kager med ”alt muligt mærkeligt”, og man selv gerne ønsker et lidt sundere alternativ, der ikke ender med et kæmpe sukkercrash.

Selve kagen er hurtig og let at lave. Den kan nemt laves og lægges sammen dagen i forvejen – faktisk bliver den kun bedre af det.

Det er en rigtig snasket gulerodskage, der smager ganske uovertruffen, hvis jeg selv skal sige det.

Ingredienser (1 kage, 10 stykker, 60 minutters tilberedningstid)

  • 5 gulerødder
  • 200 gram hytteost 1,5%
  • 5 æg – skil hvider og blomme
  • 50 gram blendet havregryn
  • 75 gram affedtet mandelmel eller valnøddemel
  • 25 gram rørsukker med stevia
  • 1 tsk vanillesukker
  • 25 gram valnøddekerner
  • 1,5 tsk kanel
  • 1,5 tsk nellike
  • 0,5 tsk salt
  • 400 gram Levevis friskost natural 3%
  • Saft af en halv citron
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1,5-2 spsk Maizena

Af Erika Andersen

Fremgangsmåde:

  • Blend (eller riv) gulerødder, hytteost og æggeblommer sammen. Kom havregryn, mandelmel og krydderier i. Hak valnøddekernerne og bland dem i
  • Pisk æggehvider i en skål for sig, til de danner bløde toppe. Tilsæt steviarørsukkeret og pisk et par minutter mere
  • Vend 1/3 af æggehvidene i kagedej. I første omgang behøver du ikke være alt for forsigtig. Vend efterfølgende resten af æggehviderne forsigtigt i dejen
  • Bunden bages ved 200 grader i cirka 40 minutter. Dejen skal ikke hænge i, hvis man stikker i kagen med en gaffel eller kødnål
  • Lad kagen køle af
  • Friskost og citronsaft røres sammen med vanillesukker. Hvis man på forhånd ved, at man ikke skal bruge en tyl til at pynte kagen med, kan der fint kommes revet citronskal fra en halv citron i – det kan ellers blive noget juks, hvis tylhovedet er for lille, erfarede jeg
  • Tilsæt maizena og rør det godt igennem. Nu skal det blot stå på køl 10 minutter, så det kan samle sig
  • Mens frostingen samler sig, deles kagen. Det er en fugtig kage, så den kan være lidt drilsk at få delt, men med en skarp kniv går det
  • Nu er der ikke andet for end at komme ¼ af frostingen mellem kagebundene og pynte kagen med resten
Næringsindhold
per portion
per 100 gram
Kalorier  
185,5  
128,8  
Protein  
15  
10,4  
Kulhydrater  
14,1  
9,8  
Fedt  
7,7  
5,3  

Kommentarer

kommentarer

Related Posts

citronfromage

Instant (protein)citronfromage

In Desserter On 8. april 2015
laksesteak med citronsovs

Laksesteak med citronsovs og stegt spidskål

In Aftensmad On 1. april 2015
lemoncheesecake

Lemoncheesecake (mælk- og laktosefri)

In Desserter, Low-carb On 29. marts 2015