Home » Andet » Hønsesalat

Hønsesalat

By , 29. juli 2013, In Andet, Low-carb
Hønsesalat 2

Trænger madpakken til et nyt pift, eller er du kørt træt i tunsalat, ja så er her en god gammel klassiker – blot i en meget sundere udgave.

Denne hønsesalat er baseret på skyr og hjemmerørt mayonnaise. Det giver den en skøn cremet smag, som sammen med citron, masser af asparges og kylling afrunder hønsesalaten og giver den en ganske fortrinlig næringsfordeling uden at gå på kompromis med smagen.

Hønsesalaten er her serveret på et stykke ristet rugbrød med hakket purløg, men den ville heller ikke være så tosset i en bagel i selskab med en skive ristet parmaskinke. her

Af Erika Andersen

Ingredienser

  • 400 gram fersk kyllingefilet (gerne uden lage)
  • 1 dåse asparges, konserves
  • 150 gram skyr, 0,2%
  • 1 spsk mayonnaise
  • 1 citron
  • Salt og peber
  • 1 tsk rørsukker
  • 75 gram champignon

Fremgangsmåde:

  • Kog kyllingefiletterne i let saltet vand i cirka 20 minutter og lad dem afkøle (hvis der benyttes kylling med neutral marinade lad da være med at salte vandet)
  • Skær den afkølede kylling i mundrette stykker. Selve kyllingevandet - antaget det er kylling uden marinade - kan med fordel skummes, koges ind og bruges til fond, da der er masser af smag i
  • Bland mayonnaise, skyr, rørsukker og saften fra en halv citron sammen i en skål
  • Tilsæt afdryppede asparges, skiveskårne champignon samt den afkølede kylling
  • Smag til med salt, peber og eventuelt lidt ekstra citron saft
En hurtig opskrift på en hjemmerørt mayo kan findes her (undlad blot persillen)
Næringsindhold
per portion
per 100 gram
Kalorier  
878  
79,5  
Protein  
120  
17  
Kulhydrater  
15  
1,5  
Fedt  
37  
3.4  

Kommentarer

kommentarer

Related Posts

citronfromage

Instant (protein)citronfromage

In Desserter On 8. april 2015
laksesteak med citronsovs

Laksesteak med citronsovs og stegt spidskål

In Aftensmad On 1. april 2015
lemoncheesecake

Lemoncheesecake (mælk- og laktosefri)

In Desserter, Low-carb On 29. marts 2015