Home » Brød » Protein-fastelavnsboller

Protein-fastelavnsboller

By , 1. marts 2014, In Brød, Desserter, Snacks
Fastelavnsboller

Da jeg fik udfordringen at kreere en low-carb fastelavnsbolle, kunne jeg ikke dy mig. Det krævede lige en tur i tænkeboksen, men som ofte før vendte jeg tilbage til det gode gamle hokkaido græskar som basis for opskriften.

Det søde græskar egner sig, på trods af sit relativt lave kulhydratindhold, glimrende til bagning – og så indeholder det en bred vifte af vitaminer og mineraler.

Resultatet kommer overraskende tæt på en rigtig bolledej. De hæver en del i ovnen, så man får nogle store fastelavnsboller, der virkelig lægger en god bund.

Ingredienser (10 boller, 100 minutter)

  • 1 hokkaidogræskar (cirka 500 gram)
  • 4 æg
  • 1 tsk kardemomme
  • 100 gram affedtet mandelmel
  • 100 gram Bodylab Whey 100 med vaniljesmag
  • 40 gram hvedemel
  • 30 gram økologisk smør
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 20 gram Bodylab Whey 100 med vaniljesmag
  • 1 æg
  • 1 tsk hvedemel
  • 1 tsk stevia rørsukker
  • 1 vanillestang
  • 3 dl minimælk
  • 150 gram Minimum hindbær marmelade

Af Nikolaj Bach Nielsen

Fremgangsmåde:

  • Del græskaret i halve, fjern kernerne og bag ved 200 grader i 60 minutter. Du kan eventuelt riste græskarkernerne i ovnen og bruge dem i nøddesmør i stedet for bare at smide dem ud
  • Blend græskar, fire æg, kardemomme, mandelmel, 100 gram proteinpulver, 40 gram hvedemel, smør i tern, salt og bagepulver. Man ender nærmere med en mos end en dej - men fat mod; konsistensen ændrer sig markant ved bagning
  • Pisk et æg, stevia rørsukker, vaniljekorn og en tsk hvedemel sammen i en skål. Bring mælken i kog under omrøring. Pisk herefter lidt af den varme mælk sammen med æggeblandingen, inden du hælder det hele over i gryden med mælk. På den måde ændres temperaturen kun gradvist, og man risikerer ikke at cremen skiller. Lad det koge op sammen med vanillestangen, indtil du har en creme. Tag af varmen og pisk 20 gram proteinpulver i cremen
  • Hæld 10 toppe af græskarmosen ud på en bageplade og lav en fordybning i midten af toppene. Hæld vaniljecreme i hullet og top med en spiseske hindbærmarmelade (se billedet)
  • Bag ved 200 grader i 25 minutter, inden fastelavnsbollerne sættes til afkøling.
Man kan også lave fastelavnsboller med "marcipan"-fyld. Bag blot boller uden creme, flæk dem og smør med en blanding af 50 gram Bodylab Whey 100 med pistacie-smag, 150 gram mandelmel og 3 dl mælk. (læs nærmere om hvordan man laver proteinmarcipan i denne opskrift: http://bit.ly/12Bk8tU) Fastelavnsbollerne bliver i så fald endnu mere low-carb, og får et højere proteinindhold. OBS: I stedet for næringsindhold "per 100 gram" er opgivet næringsindholdet for én fastelavnsbolle. En portion giver 10 store fastelavnsboller.
Næringsindhold
per portion
per 100 gram
Kalorier  
1915  
191,5  
Protein  
189  
18,9  
Kulhydrater  
112  
11,2  
Fedt  
76  
7,6  

Kommentarer

kommentarer

Related Posts

citronfromage

Instant (protein)citronfromage

In Desserter On 8. april 2015
laksesteak med citronsovs

Laksesteak med citronsovs og stegt spidskål

In Aftensmad On 1. april 2015
lemoncheesecake

Lemoncheesecake (mælk- og laktosefri)

In Desserter, Low-carb On 29. marts 2015