Hvis denne opskrift skulle have et appetitvækkende engelskklingende navn, skulle det være noget i retning af chocolate chip pumpkin protein waffles. Men lad os kalde en vaffel for en vaffel, for de smager ikke mindre fantastisk af den grund!
Det bagte græskar giver vaflerne en lækker karamelliseret smag og en flot gylden farve. Konsistensen er ret bastant ala belgiske vafler, men ønsker man en mere ”traditionel” luftig vaffel, pisker man bare en af æggehviderne stiv for sig selv, og vender den forsigtigt i dejen til sidst.
Jeg er i hvert fald ikke i tvivl og ville til enhver tid vælge denne proteinrige version over normale vafler, der mest bare smager af mel og sukker.
Af Nikolaj Bach Nielsen
Ingredienser (10 “plader” vafler):
- 1/2 hokkaidogræskar (cirka 250 gram)
- 1 banan (cirka 100 gram)
- 50 gram havregryn
- 1 tsk kanel
- 1 tsk salt
- 100 gram Bodylab Whey 100 proteinpulver – chokolade eller vanille
- 5 æg
- 1 dl minimælk
- korn af 1 vanillestang
- 1 tsk bagepulver
- 20 gram hakket mørk chokolade (mindst 70%)








