Home » Desserter » Mini-islagkager

Mini-islagkager

By , 14. februar 2014, In Desserter
miniislagkager

Ovenpå både hummer og amerikanersteg er det sjældent, at appetitten er specielt stor, og muligvis er der heller ikke det vilde tilbage i kalorieregnskabet. Til gengæld er det ikke altid den indre lille slikmund er helt enig i disse observationer for hvad med den lille afrunding på middagen?

Jeg har lavet en hurtig, let, lille islagkage, som passer perfekt ovenpå en scoremiddag.  Med chokolade- og hindbær is sat ovenpå en bund af hakket nougat.

Pynte-Jørgen har frit lejde her og en rosa ”marcipan” rose eller måske en sløjfe sætter prikken over i’et. Det er kun fantasien og ens finmotorik, der sætter grænserne for pyntens udførelse.

Ingredienser (8 portioner, 40 minutters tilberedningstid + frysning af is)

  • 30 gram hasselnød
  • 1-1½ spsk Bodylab Strø (sødemiddel)
  • 400 gram skyr 0,2%
  • 1 scoop Bodylab whey 100 vanille
  • 3-4 spsk Bodylab Strø (sødemiddel)
  • 1 vanillestang
  • 5 æggehvider
  • 100 gram hindbær
  • 10 gram chokolade
  • 2 ½ spsk kakaopulver
  • 3 spsk affedtet mandelmel
  • 2 spsk Bodylab whey 100 pistacie
  • 2 spsk skyr
  • 1 spsk rødbedesaft eller rød konditorfarve
  • Et meget lille nip salt

Af Erika Andersen

Fremgangsmåde:

Is - grundopskrift
  • Bland skyr, whey, sødemiddel og vanillekornene fra vanillestangen sammen
  • Pisk æggehviderne stive og bland 1/3 sammen med skyr-blandingen. Ingen grund til at være rolig på hånden her, da konsistensen blot skal lettes, så de sidste æggehvider let kan vendes i
  • Fordel grundmassen i to skåle
Hindbær is
  • Bland halvdelen af de piskede æggehvider i massen
  • Kom hindbær i vanillemassen. Enten som hele frosne hindbær, hvilket kan anbefales ved hjemmedyrkede hindbær eller giv bærrene et lille opkog og lad dem afkøle, inden de vendes i vanillemassen. Smag til med Bodylab Strø. Massen skal gerne være lidt sødere end isen ønskes, da nedfrysningen piller ved sødmeforholdet
  • Fordel massen i 6-8 mindre hjerte silikoneforme. Formen skal cirka være fyldt ½- 2/3 op.
Chokoladeis
  • Bland kakaopulver i halvdelen af grundmassen
  • Hak chokoladen groft og kom det i
  • Vend halvdelen af de resterende æggehvider i kakaomassen
  • Smag ismassen til med ekstra sødme, fordi som det gjalt ovenfor, så skal isen være en anelse sødere inden nedfrysning, for at få den optimale smag
  • Fordel massen i formene
Nu er der ikke andet for end at sætte hele herligheden på køl minimum 3-4 timer. Isen tages ud 10 minutter før brug. Nougat
  • Fordel Bodylab Strø ud på et stykke staniol eller bagepapir og kom hasselnødderne over
  • Stil hele herligheden ind i ovnen ved 200 grader, og lad det bage cirka 7 minutter, til sødemiddelet er smeltet. Hold gerne et vågent øje med det og vend jævnligt rundt i hasselnødderne, så de ikke brænder på. Pludselig går processen hurtigt
  • Tag nødderne ud af ovnen, og vend det hele godt rundt, så alle nødderne er dækkede. Herefter skal det blot stå og køle af 5 minutter, inden det skal hakkes
”Rosa” marcipan
  • Bland mandelmel, pistacie proteinpulver, Bodylab Strø sammen med skyr og tilsæt rødbedesaft eller konditorfarve. Konsistensen skal være sammenhængende og til at forme og rulle, men ikke for blød. Tilsæt eventuelt lidt vand, hvis det ikke hænger sammen
  • Lad blandingen stå 30 minutter på køl, inden Pynte-Jørgen slippes fri.
  • Pynten kan laves dagen i forvejen og sættes på køl. Hvis det kommes i fryseren vær da obs på, at ved brug af rødbedesaft, kan smagen skinne lidt igennem, hvilket ikke sker i optøet tilstand
Anretning
  • Tag isen ud af fryseren en 10 minutter tid før spisning
  • Hak nougaten i mindre stykker og strø det i en cirkel rund på tallerkenen
  • Vend isen ud på nougaten
  • Pynt med marcipan
Næringsindhold
per portion
per 100 gram
Kalorier  
115  
116  
Protein  
14,75  
14,9  
Kulhydrater  
4,9  
4,9  
Fedt  
4,1  
4,1  

Kommentarer

kommentarer

Related Posts

citronfromage

Instant (protein)citronfromage

In Desserter On 8. april 2015
laksesteak med citronsovs

Laksesteak med citronsovs og stegt spidskål

In Aftensmad On 1. april 2015
lemoncheesecake

Lemoncheesecake (mælk- og laktosefri)

In Desserter, Low-carb On 29. marts 2015