Home » Andet » Pizzaolie med chili

Pizzaolie med chili

By , 12. marts 2014, In Andet
Pizzaolie

Lige siden jeg på et spisested i Frankrig fik en stærk krydderolie som tilbehør til en fantastisk pizza, der blev serveret direkte fra trækulsovnens helvedesild, har jeg ikke været i tvivl: Der skal chiliolie på pizzaen!

Sådan en flaske kan let laves med din egen favoritblanding af krydderier. En lille smule olie på din grøntsagspizza, meatza eller bruschetta bidrager med masser af smag og sunde fedtsyrer. Sørg for at bruge en god olivenolie og en stærk chili.

I kuldet på billedet er der brugt Naga Jolokia, verdens 2. stærkeste chili (og dermed lillesøster til chilien der nær slog Bubber ihjel), hvilket giver en ret stærk olie, men man kan jo skrue lidt ned for styrken, hvis man er til det.

Olie holder sig længe udenfor sollys, da de øvrige ingredienser konserveres af olien. Det kan være en god idé at fylde olivenolie på, efterhånden som man bruger olien, så hvidløg med mere ikke bliver blotlagt.

Ingredienser (1 portion, 25 minutter)

  • 2-3 dl økologisk ekstra jomfru olivenolie, gerne koldpresset
  • 2-3 Naga Jolokia eller anden stærk chili
  • 2-3 fed hvidløg
  • 1 kvist rosmarin
  • 3-5 kviste timian
  • ½ spsk sorte peberkorn

Af Nikolaj Bach Nielsen

Fremgangsmåde:

  • Skyl chili, hvidløg, timian og rosmarin. Skold flasken som olien skal opbevares i.
  • Giv hvidløg og chili et tryk med den flade side af kniven – så trækkes smag og styrke lettere ud i olien. Kom herefter i flasken sammen med chili, hvidløg, rosmarin, timian og peberkorn.
  • Hæld olivenolie på flasken. Efter et par dage er der trukket en del smag ud i olien, og den bliver gradvist stærkere med tiden.
Næringsindhold
per portion
per 100 gram
Kalorier  
 
900  
Fedt  
 
100  

Kommentarer

kommentarer

Related Posts

citronfromage

Instant (protein)citronfromage

In Desserter On 8. april 2015
laksesteak med citronsovs

Laksesteak med citronsovs og stegt spidskål

In Aftensmad On 1. april 2015
lemoncheesecake

Lemoncheesecake (mælk- og laktosefri)

In Desserter, Low-carb On 29. marts 2015